Hvad er en psykolog?
Psykolog er en profession hvor vedkommende har til formål at hjælpe mennesker gennem behandling. Psykologen er uddannet til at kunne give dig rådgivning og terapi gennem samtaler, så de kan hjælpe dig med at komme videre i dit liv og styrke din psyke.
Psykologhjælpen består i at deltage i flere samtaler, hvor du sammen med psykologen prøver at forstå dit problem og hvad der ligger til grund for dette. Gennem samtalerne vil du så kunne få et større forståelse for dine problemer og eventuel komme til at se anderledes på dit liv.
På den måde vil du måske komme til en forløsning, hvor du selv vil kunne ændre din tankegang og kunne lære at talke fremtidige problemer fremover. Hos Psychology Group kan du få professionel psykologhjælp på både dansk og engelsk.
Hvad kan en psykolog hjælpe med?
En psykolog kan hjælpe dig med mange forskellige psykiske lidelser, eller hvis du har oplevet et traume som du har brug for hjælp med at bearbejde. De kan også hjælpe med mere simple ting, som hvis du bare har brug en at snakke med eller hvis du føler dig ked af det eller utilfreds med bestemte ting i dit liv.
Mere konkret kan psykologen hjælpe dig hvis du har angst, depression, stress, været ude for en ulykke, mistet en nær person i dit liv, eller hvis du har andre psykiske problemer som påvirker din livskvalitet. Dette kan være ting som tankemylder, overtænking, lavt selvværd og meget mere.
Hvis du har været ude for en ulykke eller andet, kan psykologen også hjælpe med mere fysiske smerter da krop og psyke ofte hænger sammen. Dette kan være kroniske smerter eller nedsat funktionsevne eller at du ikke kan sove om natten.
Her kan psykologen hjælpe og lære dig nogle teknikker, som gør at du bedre kan overskue din situation og måske hjælpe dig ud af nogle af de smerter og problematikker, som du går med til daglig.
Afhængigt af din situation kan du ofte få økonomisk støtte i form af offentlig tilskud til betaling af psykologhjælp, da det ofte er en dyr omgang at skulle meget til psykolog. Der er også få steder hvor du kan finde det gratis eller med rabat hvis du for eksempel er ung.
Typisk kan prisen for en psykolog godt ligge på omkring 1000kr. Per konsultation, en konsultation vil typisk vare omkring 1 time. På sundhed.dk kan du finde en liste over de forskellige psykologer, hvor de befinder sig og hvad de hver især har ekspertise inden for.
For at få offentlig tilskud kan din læge henvise dig til en psykolog. Dette kan ske hvis du har været ude for en ulykke, lider af depression, angst, oplevet dødsfald, selvmord, eller andre alvorlige sygdomme med mere.